Velkommen til Kulturmandag!
Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.
🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .
Skulle have været til Radiohead med min 15årige søn som er KÆMPE fan, fløj fra Aalborg til KBH, for så af finde ud af det er aflyst da vi står foran Royal Arena… øv øv
Hvad kan man lave i KBH en mandag aften?
Årh øv, hvad har i fundet af planer i stedet?
Det er 1. december, så det relevante spørgsmål er selvfølgelig hvilke(n) julekalender(e) folket ser i år? Jeg tænker ikke det kan være en overraskelse, at jeg sætter Pyrus på! Jeg tror dog også at jeg skal ind på DR og finde Jul på Vesterbro. Det er mange år siden jeg sidst så den.
Jeg plejer at melde mig frivilligt til at lave mad mens de andre ser julekalender - jeg må tilstå at jeg simpelthen ikke kan lide dem. De er så utroligt forudsigelige og kedelige… Jeg falder som regel i søvn bare af mangel på hjerneaktivitet når jeg endelig ser et afsnit…
Jeg kan egentlig rigtigt godt lide jul, jeg synes bare det er lidt irriterende at man skal høre den samme musik og se de samme ting i TV og spise de samme kager hvert eneste år.
Det lyder lidt som om at du bør gøre julen mere cool!
shudder
Matador er den årlige tradition her. Dertil kan jeg finde på at se CWC :-) (Canal Wild Card)
Jeg er utvivlsomt sent til festen, men har fornylig opdaget GOG, som et alternativ til Steam, hvor de har en del af de spil, jeg voksede op med, som ikke er tilgængelige hos Steam, så den sidste uge har stået på Heroes of Might & Magic III med alle ekspansions og så købte jeg alle de gamle Might & Magic spil for 80 kr eller i den dur, så det skal også have et skud. Det er ren nostalgi, men også fedt at kunne introducere ungerne til dem - den ældste er vild med mytologiske monstre, så et spil hvor de er med er lidt fedt.
Sjovt, jeg har netop spillet Heroes igen. Kørte lige de originale kampanger igennem. Hyggespil ✨





